- Vi er ved at afslutte årsregnskabet, og alt peger på endnu et stærkt år for KFI.
Sådan sammenfatter adm. direktør i KFI Erhvervsdrivende Fond, Terje List, fondens 2025 i den kortest mulige form.
De danske købmænds allerbedste og mest velhavende ven er en konstruktion helt uden lige i dansk dagligvarehandel, og det blev i sidste uge offentliggjort, at fonden sidste år uddelte rekordhøje 268 millioner kr. til at støtte op om de selvstændige danske købmænds langsigtede overlevelse.